I Tilburg kan mænd ikke være sikker på at komme med en tom taxa. I hvert fald ikke hvis taxaen er lyserød og tilhører selskabet Pink Lady Cab, der har det som sit speciale, at der kun må være kvinder i bilen.

Chauførerne er kvinder og det samme gælder passagererne. Selskaber fremhæver at deres kunder især vælger dem hvis der er tale om enlige kvinder, der fx. skal hjem en sen nattetime, eller kvinder, der på grund af deres tro ikke kan sætte sig ind i en bil med en fremmed mand.

Pink Lady Cab har netop fået ligestillingsrådets dom for, at deres forretning ikke er kønsdiskriminerende. Rådet begrunder det med, at der er mere end rigeligt almindelige taxaer i byen, ligesom en lyserød taxachauffør altid er forpligtet til at ringe efter en “normal” taxa, hvis de afviser en mandlig kunde.

Hvis man skal opleve Gay-Pride noget sted i Europa, så må det være i Amsterdam. Det er et kæmpe event, hvor en lang parade af festklædte både sejler gennem kanalerne. Se bare her.

Byen går fuldstændigt amok i lyserødt og guldglimmer, og man skal mase godt og grundigt, hvis man vil have en plads blandt den massive kødrand af hujende og dansende mennesker langs kanalerne og på broerne. I år var der således 500.000 (ja, en halv mio mennesker!) besøgende til festlighederne. Til sammenligning bor der knapt en mio. mennesker i Amsterdam. Pipaluk har i øvrigt også nogle fantastiske billeder fra dagen.

Flere fremtrædende politikere deltog i år og sejlede med rundt i optoget for at markere tolerance og anerkendelse. Heriblandt Amsterdams borgmester, Job Cohen, og landets kultur- og forskningsminister.

Jeg tilstår blankt – der har ikke været meget nyt fra Amsterdam i et stykke tid. I hvert fald ikke officielt. Men på adskillige opfordringer (her ville jeg naturligvis gerne kunne skrive utallige opfordringer – men det ville være at omgås sandheden med en lidt vel kreativ pensel), vil jeg genoptage blogningen om, hvad jeg går og laver i Amsterdam.

Bloggens stil vil også ændre sig lidt, og indholdet vil handle mere om mig og min personlige horrisont og således være mest for venner og bekendte, selvom alle andre nysgerrige naturligvis gerne må kigge med.

God læsning.

Ja, det handler strengt taget ikke om Holland, men sjovt nok skal man hertil for at høre en lokalt relevant historie.

Dagen avis fortæller således, at Finland nu har taget initiativ til, at de ni lande omkring Østersøen skal lave en fælles aktion mod den tiltagende forurening. Det er jo så relevant for, ja os se de ni lande må være: Finland, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Tyskland, Polen, Sverige og … hvilket er mon det sidste …. ?

Sjovt nok er der ikke et pip at finde om sagen i de danske aviser om sagen. Selv om den jo unægteligt burde være relevant for landet, som i øjeblikket har meget travlt med at organisere klimakonferencen i 2009. Men måske hander den kun om CO2..?

Ni ud af ti hollændere ønsker natten mørk. De er trætte af lysreklamer, illuminerede kirker og monumenter samt oplyste rådhuse og kontorbygninger. Ifølge en ny undersøgelse mener 9 ud af 10, at det ville være en god ide at slukke for kontakten og dermed spare på strømmen. Organisationen bag undersøgelsen vil nu forsøge at få regeringen til at rejse spørgsmålet og eventuelt vedtage et forbud mod overflødig nattebelysning mellem midnat og klokken 6 om morgenen.

Det var måske en ide – i hvert fald vil det formentlig kunne spare en masse strøm, som de fleste mennesker med en normal døgnrytme ikke har specielt meget glæde af.

På den hollandske tv-station Evangelische Omroep (EO) er de kvikke med saksen. Programmer bliver kigget igennem inden udsendelse, og hvis der er upassende ting i dem, så bliver det sorteret fra. I stationens 40-årige historie har det været praksis at foretage en redigering på seernes vegne, således at de ikke skulle udsættes for bandeord, beskidt sprog eller scener med stærk erotisk karakter.

Men nu påpeger evolutionsbiolog Gerdien de Jong fra Utrecth Universitet, at stationen ikke kun sakser ud fra en moralsk holdning, men også laver afgørende ændringer i internationale dokumentarprogrammer.

Gerdien de Jong har for nyligt undersøgt stationens bearbejdning af de ti BBC-producerede afsnit af David Attenboroughs dokumentarserie ”The Life of Mammals”. Hendes konklusion var, at EO havde fjernet alt materiale, som handlede om evolutionen.

- Alt, hvad der bliver sagt om menneskets evolution og kontinenternes udvikling i originalen er klippet væk. Det samme er alle de steder, hvor der oprindeligt siges ”millioner af år”. Det er hver gang ændret til ”mange år”. Hvis David Attenborough selv står i billedet og taler om disse ting, er han klippet væk, og hvis der oprindeligt er en engelsk speak hen over en række billeder, så er speaken genindtalt på hollandsk, men ofte med afgørende ændringer i forhold til originalen, forklarer hun.

 

Ikke til at gennemskue

Hvis man er meget interesseret i dokumentaren, så kan man købe den på DVD i hollandsk bearbejdelse. På DVD-boksen står, at den er udsendt af EO, men intet om, at der er ændret i indholdet.

Man kan heller ikke se, at der i BBC’s udgave var en bog med i pakken, og tæller man efter, så er der også forsvundet et afsnit. Det er det tiende afsnit, som specifikt handler om menneskets evolution.

Aldert Baas fra EO’s kommunikationsafdeling indrømmer, at der ikke findes nogen offentlig oplysning om principperne for redigering, fx på stationens hjemmeside. Til gengæld peger han på, at der findes en tekst efter hvert afsnit, som oplyser om, at programmet er bearbejdet.

Det har Gerdien de Jong dog aldrig lagt mærke til.

- Men det da muligt, at det står mellem eftertitlerne til programmerne. Der står så meget, som folk ikke læser, siger hun.

 

Begrænset adgang til viden

Værst er det, ifølge hende, at mange vil vælge den hollandske version, fordi de ikke er så gode til engelsk. Men også, at EO har monopol på at vise programmerne i Holland, fordi de er købt med eneret af BBC. Så hvis man for eksempel er et skolebarn og gerne vil se BBC’s naturprogrammer, så bør man ifølge Gerdien de Jong enten skynde sig at lære engelsk, eller alternativt købe programmerne i den belgiske udgave, hvor indholdet ikke er redigeret.

Evolutionsbiologen påpeger, at EO ikke er forpligtet til at udsende BBC-serien. Men hvis de gør det, så skal det ske i sin helhed.

- Dette handler ikke om frihed til at sige sin mening, men om at begrænse andre menneskers frihed. I denne situation bestemmer EO hvad hollændere generelt ikke får at vide omkring evolutionen, siger de Jong.

Nej, det handler ikke om at have sex backstage på specifikke københavnske spillesteder. Og heller ikke om at have sex med astrologer. Vegaseksuel er det nyeste trendord inden for et område, hvor man ellers troede, at man havde hørt det meste. Men man skal som bekendt høre meget… og i dette tilfælde skal man gøre det i New Zealand. Her har en gruppe veganere besluttet sig for, at det simpelthen er for ulækkert at have sex med kødspisere. For enhver ved jo, at kødspiseres kroppe er opbygget af – ja, gæt en gang – døde dyrerester, og derfor mest af alt er at sammenligne med en kirkegård:

“When you are vegan or vegetarian, you are very aware that when people eat a meaty diet, they are kind of a graveyard for animals,” vegan Nichola Kriek told the Christchurch daily The Press.

Another said: “I would not want to be intimate with someone whose body is literally made up from the bodies of others who have died for their sustenance.”

Er man vegaseksuel, så gør man det med andre ord med andre veganere. Det vil sige andre mennesker, som også holder sig helt fra at spise animalske produkter, det være sig både de røde bøffer, flødesovsen og smørklatten til. Men hvis man derfor tror, at det så er slut med de kødelige lyster, ja så kan man godt tro om igen.

I den forløbne weekend gik en 27-årig dansker amok på en campingplads få kilometer fra Amsterdam centrum. Manden havde drukket alkohol, røget adskillige joints og spist en halucinogen svamp. Han startede sin bil og kørte vildt rundt på campingpladsen, heriblandt tæt op ad telte, hvor folk lå og sov med deres familier. Manden endte med at køre fast i et buskads få centimeter fra en camper, og politiet måtte hjælpe med at holde ham fast, da han blev kørt på skadestuen.

Det er fjerde gang i år at turister i Amsterdam er kommet galt afsted efter at have spist hallucinogene svampe. Det værste tilfælde var en fransk pige, som i marts måned døde efter at være sprunget ud fra en høj bygning på grund af et svampetrip. I medierne er man i øjeblikket begyndt at diskutere, om det fortsat skal være lovlige at sælge hallucinogene svampe her i landet.

Dansk Sprognævn søger efter nye ord, som ubemærket har sneget sig ind i det danske sprog, mens ingen kiggede. Hos Politiken har man i sidste uge som læser kunne foreslå ord, hvilket har affødt en lang række indlæg, der plæderer for at få slangudtryk som “nederen” eller at tage sig en “morfar” (altså en lur) optaget i det officielle sprog.

Her fra Holland må jeg klart slå på tromme for et udtryk, der nemt kunne glide ind i det danske sprog, men som desværre nok ikke gør det. Her til lands har man verbet “At freje”, hvilket simpelthen betyder at elske. Ja, og vi er altså ikke ude i noget med næste-kærlighed her, det drejer sig simpelthen om at have sex.

Ordet “At Freje” er, som den kvikke læser måske har regnet ud, afledt af ingen andre end de go’e gamle nordiske guder for frugtbarhed: Frej og Freja. At freje svarer altså til at sige, at man dyrker frugtbarhed, og det er jo meget sigende.

Nu hedder det sig jo i Danmark, at et kært barn har mange navne. Men selv om sex plejer at være rasende populært, så er der blandt de danske udtryk ikke et eneste, som bare er nogenlunde neutralt. Gå dem selv efter – alle eksisterende udtryk er enten vulgære, kliniske eller omskrivninger. Hvilket passer ret dårligt med danskernes – efter sigende – relativt afslappede forhold til emnet.

Det står læsere af denne blog frit for at benytte udtrykket, jo mere jo bedre, så kan det være, at det i fremtiden kan trænge sig ind mellem morfar og nederen.

I det hollandske sprog ligger en hyldest gemt til Alexander Graham Bell, som i 1876 opfandt telefonen. Inden da gik han længe omkring med en ide om at lave et apparat, som via vibrerende blade kunne omdanne lydbølgerne i den menneskelige stemme til impulser, der kunne sendes via telegraflinierne.

Han ville i øvrigt nok være blevet temmelig forbavset, hvis han vidste, hvad dette senere skulle føre til så snart andre havde hittet på finurligheder som modem, bredbånd og den slags, men det er en helt anden historie.

Tilbage til hollænderne, som hylder manden i deres sprog. At “ringe” til nogen hedder således “bellen” og udtales “Belle” – præcist ligesom det man gør på dansk, hvis man lige har åbnet en øl, og så opdager, at bussen går om to minutter.
I danske ører lyder det naturligvis lidt fjollet, men i virkeligheden er ordet noget mere langtidsholdbar end det danske “ringe”, eftersom der ikke er meget klokkeklang over den gennemsnitlige digitale ringetone længere.

Så i globaliseringens navn, må vi foreslå følgende omskrivning af den kendte danske remse:

Belleren fra Belgien beller bedre end belleren fra Bellinge.

Næste side »